Køkkener og køkkenpersonale

Køkkener og køkkenpersonale

Ved beslutning af frokostordning vil institutionen få opgraderet deres køkkener eller etableret et køkken til et niveau, hvor der kan ske ”delvis tilberedning”.

Køkkenet skal registreres hos Fødevareregionen og daginstitutionerne skal derefter udføre egenkontrol. Egenkontrol indebærer, at man skal gennemgå køkkenets aktiviteter og opbygge et system, der sikrer, at ingen bliver syge af maden. Ved at gennemføre egenkontrol kan man minimere eller undgå de risici og fejl, der typisk kan opstå ved madlavning.

Det er den enkelte daginstitution, der vælger leverandør og laver aftale om levering. Nogle leverandører tilbyder  menuplaner m.m. der er indrettet efter Fødevarestyrelsens anbefalinger, mens andre leverandører forudsætter at institutionerne selv udarbejder menuplaner og beregner mængder m.m.

Opmærksomhedspunkter ved etablering af frokostordning i dagtilbud  

  • Det er den økonomiske størrelse på den enkelte institution der afgør i hvor høj grad der er mulighed for ansættelse af køkkenpersonale samt hvilken ordning institutionen kan få.

  •  Økonomi til Vikardækning for køkkendamen vil blive taget fra madbudgettet. Det betyder, at en % del tages fra inden et frokosttilbud planlægges

  • Det pædagogiske tilbud i dagligdagen vil blive påvirket af, at personalet vil skulle hjælpe med afrydning og opvask. Det betyder, at personaleressourcer vil skulle afsættes til køkkenet og dette vil være uden deltagelse af børn.
  • Institutionen skal selv sørger for alle udgifter til service samt køkkenmaskiner m.m. Disse penge skal tages fra institutionernes almindelige budget, og dækkes ikke af madbudgettet. Det betyder, at budgettet til børneaktiviteter/materialer vil blive reduceret.