Velkommen til Mælkebøtten

Vi byder alle børn og forældre velkommen i Mælkebøtten, vi er glade for I har valgt Mælkebøtten som et pasningstilbud til jeres barn. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at skabe et godt åbent samarbejde med jer. Vi vil skabe et sundt, positivt og hyggeligt læringsmiljø for jeres barn hvor vi lægger stor vægt på det sociale og relationsdannelse blandt børn og voksne.

Når jeres barn har fået en plads sender vi en velkomstfolder til jer inden opstart, her vil i også kunne se hvilken stue jeres barn skal starte på. Her vil stå i skal kontakte Mælkebøtten på 55887261 og lave en aftale med Daglig leder Anja Rantzau for at blive vist rundt i huset. I vil ved rundvisningen, få udleveret vores velkomstmateriale, som omhandler alt det praktiske om opstarten i Mælkebøtten. I vil også få mulighed for at se den stue, som jeres barn skal starte på og hilse på stuens personale.

Før opstart laves en aftale med primær kontakt personen. Som regel laves denne aftale ved rundvisningen hvor alt det praktiske samt forventningsafstemning vil blive drøftes. Her laves også en plan for indkøringen af jeres barn.

 Husk altid at ringe og spørge hvis I har spørgsmål til overstående, eller i ønsker at få noget uddybet.